John Speich's Trip Report

Trip Report Title: 
Sri Lanka | 10. - 25. januar 2015 | DOF Travel | Birdlife Denmark | John Speich
Tour Start: 
Friday, January 9, 2015
Tour End: 
Friday, April 24, 2015

Trip Report Year:

Sri Lanka

10.   - 25. januar 2015

Sri Lanka Blue Magpie. Lone

DOF Travel

Birdlife Denmark

John Speich

Download original Pdf file (resolution reduced) of the report from here

Forord

Fra den 10. - 25. januar 2015 afholdt DOF Travel sin første tur til Sri Lanka siden 1985.

Turen, der blev gennemført i samarbejde med fugle- og naturguider fra det lokale firma WalkWithJith, blev en ubetinget succes. Ejeren af firmaet Jith blev sekunderet af den ligeledes rutinerede guide Upali, så vi var godt dækket ind. De to guider, ofte hjulpet af andre lokale guider, gjorde et stort arbejde, og det lykkedes da også for dem at vise os samtlige 33 endemiske fuglearter, som findes på øen.

Fly fra Qatar Air med fremragende service om bord stod Viatravel for.

Rundturen i bus foregik i strålende sol med dagtemperaturer på op over de +30gr.C. Kun oppe i regnskoven fik vi nogle kraftige aftenbyger, og morgentemperaturen i højlandet kunne snige sig ned på små +10grC.

                                                                  


Jith      &    Upali

En stor tak til samtlige deltagere der med begejstring og iver var med til at gøre turen til den store oplevelse, den blev, en tak til: Martin Junker Nielsen, Uffe Fester, Anders Dam

Pedersen, Henning Petersen, Pamela og Finn Bartholomeusz, Lone Nilsson og Steen Rasmussen, Janne Kjær Larsen, Inger Filipsen, Anna-Lis Martinussen, Carl Axel Henrichsen og Lisbeth Strandmark.

En ekstra tak til Uffe for sommerfugleliste og Inger, Lone og Martin for fotos til rapporten.

John Speich

DOF Travel turleder          

 

Turforløb

Lørdag den 10/1 samt søndag 11/1: Planmæssig afgang fra CPH kl. 9:55 med Qatar Air. Flyskift i Doha med  ankomst til Colombo søndag 11/1 kl. 2:25 lokal tid. I bus til Kandy med ankomst tidlig søndag morgen. Indlogering og morgenmad på Hotel Thilanka samt gåtur i omegnen. Sen eftermiddagstur til Udawatta Kele Forest inden aftensmaden.

Mandag den 12/1: Afgang i bus fra Kandy kl. 9 med ankomst kl.12 til Kitulgala Rest House for 2 nætter. Indlogering samt frokost på hotellet. Kl. 15 tur i omegnen inden aftensmaden.

Tirsdag den 13/1: Morgentur i omegnen før morgenmaden. Kl. 9:30 over floden via hængebro. Efter rundtur til fods tilbage via båd til hotellet. Kl. 15:30 atter tur i omegnen.

Onsdag den 14/1: Efter morgenmaden afgang med bus kl. 8 mod Nuwara Eliya. Stop undervejs ved te plantage med salg og smagning. Efter indlogering på det fornemme Grand Hotel for 2 nætter, samt frokost på nærliggende restaurant, tur kl.14:30 til Victoria Park samt nærliggende skovområde.

Torsdag den 15/1: Afgang fra hotellet kl. 5 medbringende morgenmad. Kl. ca.6 ankomst Horton Plain NP. Eftermiddag atter tur til nærliggende skovområde samt Victoria Park.

Fredag den 16/1: Morgentur i Victoria Park inden morgenmaden. Afgang fra hotel kl. 8:30 Et stop på vejen ved Surrey Bird Sanctuary kl. 9:30. Frokoststop ved restaurant kl. 14:30. Besøg ved vådområde inden indlogering på Hibiscus Garden Hotel for 3 nætter.

Lørdag den 17/1: Hele dagen fra kl. 6 i Yala NP. medbringende morgenmad og frokost i tre jeeps.

Søndag den 18/1: Halvdagstur i jeeps til Bundala Ramsar Wetland kl. 6 medbringende morgenmad. Eftermiddagstur til søerne ved Tissamahara.

Mandag den 19/1: Afgang mod Sinharaja NP. efter morgenmaden. Efter 5 timers kørsel inkl. frokoststop indlogering på Blue Magpie Lodge ved 17tiden. Inden aftensmaden tur til fods i omegnen.

Tirsdag den 20/1 og onsdag  den 21/1: Begge dage afsat til Sinharaja Rain Forest. Første dag heldagstur og anden dag halvdagstur.

Torsdag den 22/1: Kl. 9:30 afgang mod kysten med indlogering for 2 nætter på Fishermans Bay Hotel omkring middag. Inden aftensmaden gåtur i omegnen.

Fredag den 23/1: Afgang fra hotel kl. 6 og hvaltur fra kl. 7 medbringende morgenmad. Eftermiddag tur med bus i omegnen.

Lørdag den 24/1: Kørsel til Tamarind Tree Hotel, beliggende tæt på lufthavnen. Ophold undervejs i Galle. Indlogering på Tamarind Tree Hotel samt tur inden aftensmad i hotelområdet.

Søndag den 25/1: Afgang til lufthavnen kl. 1:30.

Flyafgang kl. 4 med flyskift i Doha samt ankomst i CPH kl. 13 lokal tid.

       Udsnit af kort  over Sri Lanka med groft indtegnet rute.

Dagbog

Lørdag 10/1: Alle var mødt op til tiden i CPH. Afgang planmæssigt med Qatar Air, og efter flyskift i Doha kunne vi lande i Colombo Airport søndag 11/1  kl. 2:25 lokal tid . Her tog Jith imod os, og efter endnu 4 timer i bus nåede vi frem til Hotel Thilanka, beliggende i den  spirituelle smukke og centrale hovedby Kandy. Byen ligger i en højde af 500 m over havet, omgivet af bjerge, og er på Unescos verdensarvsliste med den 26 m høje Buddha statue, som står på det berømte Bahirawakanda tempel.

Under vores besøg her blev den nyvalgte præsident iøvrigt taget i ed ved en ceremoni i templet.

På hotellet blev vi modtaget af bl.a. de endemiske Toque Macaque aber, der ugenert tumlede rundt omkring i den fint opdækkede udendørsrestaurant.

Under en kortere tur til fods i omegnen, efter morgenmaden, stiftede vi bekendtskab med de første højlandsarter som Layards- og Alexandrine Parakeet, Sri Lanka Vernal Hanging Parrot, Lotens Sunbird, Yellowfronted Barbet samt en besværlig Crested Goshawk.

Efter et tiltrængt hvil kørte vi ved 15:00 tiden til det nærliggende Udawatta skovområde. Skovarter som Paradise Flycatcher, Velvet-fronted Nuthatch, Barwinged Flycatcher-shrike og ikke mindst Oriental Dwarf Kingfisher samt Indian Pitta kom i bogen på denne første dag.

Dagens fugl: Oriental Dwarf Kingfisher.

Mandag 12/1: Afgang i bus fra Kandy kl. 9 efter morgenmaden.

Undervejs til Kitulgala, og hotellet af samme navn, var 2 Black Eagle og 2 Crested Serpent Eagle "rovfugle guf", inden vi nåede frem ved 12tiden.

Hotellets lave bygninger med terrasser vendte ud mod Kelani River til fugtig regnskov og en betagende udsigt. Floden fik tilnavnet Kwai, da den berømte film "Broen over floden Kwai" blev optaget her, og ifølge gamle fotos skulle instruktører og skuespillere have boet på det hyggelige hotel.

Ved 15tiden kørte vi til en nærliggende landsby, hvor der var mulighed for at opleve den endemiske Chestnut-backed Owlet. Med hiv og sving lykkedes det at se to fugle, der  ivrigt gav lyd fra sig, hvilket også tiltrak forskellige småfugle. Heriblandt småflokke af Yellowbilled - og den endemiske Orangebilled Barbler. Et par familier af Sri Lanka Grey Hornbill, der fodrede unger, et par snigende Indian Pitta samt gule og sorte bulbuler kunne nydes, inden vi skulle tilbage og nyde aftensmadsbuffeten   Dagens fugl: Chestnut-backed Owlet.

Tirsdag 13/1: Før morgenmaden var et par morgenfriske på tur i omegnen med fine fugle som Sri Lanka Swallow, Browncapped Barbler og Greenbilled Coucal i kikkerten. Turen til den anden side af floden iført iglesokker foregik via en hængebro, som nogen mente, så skrøbelig ud. Men - over kom vi, og fugle var her. Under vores rundtur kunne mange af morgenholdets fugle atter noteres, og nyheder blandt de endemiske arter var Blackcapped Bulbul, Sri Lanka Drongo, og Sri Lanka Green Pigeon.

Hertil kom andre fine arter som  Lesser Yellownape, Paradise Flycatcher, Tickells Blue Flycatcher og rovtøj som Black Eagle og Oriental Honney-buzzard, inden vi med en mini mini færge blev padlet over floden til vores hotel.

Om eftermiddagen kørte vi til et nærliggende åbent skovområde. Under en flot vandretur, langs en vej med udsigt til mindre bjerge, kunne vi forlænge vores artsliste med en mindre flok Brown-backed Needletail og en syngende Spot-winged thrush samt kærkomne gengangere som Scarlet Minivet, Crested Hawk-eagle (også kaldet Changeable) og den elegante Black Eagle.

Dagens fugl: Spot-winged Thrush


Yellow-fronted Barbet. Lone


Sri Lanka Hanging Parrot. Lone

 

Onsdag 14/1: Efter morgenmaden forlod vi hotellet kl.8 i en pakket bus.

Forinden lykkedes det at spotte Stork Billed Kingfisher, Golden-fronted Leafbird og endemiske Legges Flowerpecker inden afgang.

Undervejs passerede vi smukke landskaber med teplantager, bjerge med spektakulære vandfald og turens eneste Black Kite blev set. Et teudsalg med udskænkning udgjorde en kærkommen pause under den flotte køretur.

Ved middagstid ankom vi til Nuwara Eliya, "City of Lights" også kaldet Lille England pga.

sin karakteristiske engelske landsbystil. Byen ligger 1868 meter over havet, smukt omkranset af dale og bjerge med temarker, så langt øjet rækker.

Temperaturen var faldet et par grader, da vi blev indlogeret på det fornemme Grand Hotel, der ligeledes var en "kulisse" fra den engelske kolonitid.

En tur kl. 14:30 i den flotte Victoria park med ligeledes flotte høje træer og buske gav os nye turarter som Paddyfield Pipit, Forest Wagtail, Indian Blue Robin samt den endemiske Yellow-eared Bulbul.

Vi kørte herefter til et nærliggende skovområde, hvor der langs den buskbevoksede vej blev smidt affald ned langs skråningen til en flod. Det trak småfugle til, og vores humør var

på højdepunktet, da Yellow Canary Flycatcher, Kashmir Flycatcher hun Samt de endemiske  Dull-blue Flycatcher, Srilanka Scimitar Barbbler samt den svære og sky Sri Lanka Whistling-thrush blev spotted. Sidstnævnte var endda ved at træde Inger over tæerne! Det var stort!!

Ligeså imponerende som hotellet var, var også den aftensmadsbuffet, vi trådte ind til efter hjemkomsten.

Dagens fugl: Sri Lanka Whistling Thrush

Torsdag 15/1: Det var en helt anden kølig temperatur, der ved 6tiden mødte os, efter ca. en times kørsel op til den 2100 m højtbeliggende nationalpark Horton Plain. Bjergskove og store åbne græsmarker gør området unikt med en fantastisk biodiversitet.

I daggryet blev vi modtaget af syngende Sri Lanka Wood Pigeons, og af andre endemiske pips kunne Sri Lanka White-eye, Dull-blue Flycatcher, Sri Lanka Junglefowl og den noget besværlige Sri Lanka Bush Warbler noteres. Hill Swallows fløj omkring os, og i skoven muntrede flokke af Bear Monkeys sig. At der også var Leopard i området, kunne ses af efterladte ekskrementer.

På tilbagevejen kunne vi nyde synet af to rastende og jagende Black-shouldered Kite. Eftermiddagen blev atter tilbragt i skovområdet fra dagen før, og inden den overdådige aftensmadsbuffet nåede vi et smut ind i Victoria parken tidsnok til at se den eftertragtede han af Kashmir Flycatcher. Dagens fugl: Kashmir Flycatcher

Fredag 16/1: Under en tidlig morgentur i Victoria Park blev vi belønnet med en smuksak af en Pied Thrush han, samt Sri Lanka Scimitar Barbler, der underholdt med sin ejendommelige, men smukke sang.

Undervejs til Hibiscus Garden Hotel gjorde vi holdt ved Surrey Bird Sanctuary, hvor vi i en flot gammel skov fik forevist et par af Brown Woodowl, der havde 2 udfløjne unger. Stedet bød også på Sri Lanka Crimson-fronted Barbet, Black-naped Monarch samt overflyvende Oriental Honey-buzzard.

Fra bussen sås 3 overflyvende Wholly-necked Stork samt den første Indian Roller, inden vi gjorde holdt ved en restaurant, ensomt beliggende i et åbent tørt landskab. Her kunne de første "lavlandsarter" som Plain Prinia, Green Bee-eater samt Oriental Sky-lark noteres. Fra højland med bjergskove og teplantager var vi nu nede i dyrket lavland med fugtige rismarker, hvor bl.a. flere hejrearter, Pheasant-tailed Jacanaer og Purple Swamphen reciderede.

Inden vi nåede frem til hotellet, fik vi endnu en overraskelse, idet et par drenge fra en nærliggende landsby stolt kunne fremvise en Brown Fish Owl, der oven i købet fløj en æresrunde over den på stedet liggende flod.

Dagens fugl: Brown Fish Owl


Brown Wood Owl. Inger


Sri Lanka Frogmouth. Lone

Lørdag 17/1: Hele dagen skulle vi på Safari i den spændende Yala NP. medbringende morgenmadspakke og frokost.

Yala NP. er den ældste og mest berømte NP. med en meget forskellig biodiversitet, fra lav jungleagtig skov, brakvandslaguner, savanner samt ferskvandssøer.

I tre åbne jeeps kørte vi på kryds og tværs igennem parken ad særdeles dårlige veje, men store oplevelser var i vente, og vi blev heller ikke skuffede! Tværtimod! 

Inden indgangen til parken var der allerede et mylder af fugle, især vadere i de lavvandede laguner. Flokke af hjemlige krumnæbbede - og dværgryler, damklirer, stylteløbere og store kobbersnepper var blandt mere eksotiske arter som Great Thick-knee, Indian Thick-knee og Yellow-wattled Lapwing. Blandt de "hvide hejrer" fouragerede Painted Stork, Spotbilled Pelicans samt Black-headed Ibis.

Af jordbundne småfugle bør Jerdons Bushlark og Ashy-crowned Sparrow Lark fremhæves, inden der blev udmeldt "leopard alarm". Så - hold fast og fuld fart af sted til en fjernere del af parken, hvor en smuk plettet leopard lå henslængt over en gren i et større træ. Endnu et par leoparder blev set fra 2 jeeps, da de kom vadende over grusvejen, den ene med bytte i kæften.

Elefanter, Spotted Deer, Mongoose, Sambar Deer, krokodiller, varaner og vildsvin var med til at gøre turen til "en rigtig safari". På fuglesiden vakte bl.a. Bluefaced - og Sirkeer

Malkoha, Grey-headed Fisheagle, Yellowcrowned Woodpecker, Malabar Pied Hornbill samt Jacobin Cookoo begejstring, inden vi sidst på eftermiddagen satte kursen mod hotellet og den ventende aftensmad:  Dagens "fugl": Leopard

Søndag 18/1: Atter tidligt op og af sted kl. 6 i de samme tre jeeps.

Turen, som var halvdags, gik til det nærliggende Bundala Ramsar vådområde, som er det først udpegede Ramsar område på Sri Lanka. Et stort område, beliggende ud til havet, med tørt busk og kaktuslandskab,  indsøer med saliner samt laguner og sumpe. Alt dette gør stedet unikt, og ikke kun for vandfugle, men også forskellige småfugle som f.eks. et par Ashy Woodswallows, Jacobin Cuckoo samt et par Grey-bellied Cuckoos.   I udkanten af området hobede vandfuglene sig op, og fine arter som Yellow Bittern og Black Bittern blev spottet imellem de mange hejrer og storke.

Glamorous Reed Warblers, en slægtning til vores drosselrørsanger, hørtes synge fra rørskovene, inden vi fortsatte ud til reservatet. 

Nye vadefugle som hjemlige storspover, stenvender og strandhjejle kunne spottes imellem store flokke af ryler og klirer. Turens eneste fiskeørn sås på vingerne sammen med Brahminy Kites og White-bellied Seaeagle, og blandt de mange terner kunne op til 25 Caspian Terns og 10 Greater Crested Terns  noteres. Et par Pied Kingfisher havde deres faste pladser på en gren i salinaen, og under et par buske stod 2 Indian Thick-knee i læ for den brændende sol.

Om eftermiddagen besøgte vi søerne ved Tissamahara, der har til formål at overrisle de omkringliggende rismarker. De store træer langs søerne er bolig for tusinder af  Indian Flying-foxes, der myldrer over området i skumringen. Et par Yellow- samt en Black Bittern kom atter i bogen sammen med fine gentagelser som Stork-billed Kingfisher, Small Minivet samt en flok på 10 Ashy Wood-swallow.

En velvoksen krokodille samt en Star landskildpadde var også kærkomne fjerløse kræ her. Inden hjemturen, til den lækre aftensmadsbuffet, fik vi forevist en Collared Scops Owl i et træ i en landsbyhave. Herligt at opleve hvor ivrige beboerne var, for at vi alle skulle se det lille under.

Dagens fugl: Yellow Bittern

Mandag 19/1: Enkelte var på en tidlig morgentur og scorede en White-naped Woodpecker og en Jungle Owlet inden morgenmaden.

Afgang kl. 9 i en pakket bus, med frokostpause undervejs på en restaurant, der havde en fantastisk udsigt til vores spændende turmål de næste par dage: Sinharaja Forest Reserve NP, som har status som verdensarv.

Efter kig på et par Black Eagles samt den endemiske Bear Monkey nåede vi frem til vores hotel  Blue Magpie Lodge, der ligger direkte op til regnskoven. 

Fra lodgen kunne vi hygge os med småfugle som den endemiske Sri Lanka Hill Mynah, Black Bulbul mm.

Under en aftentur i området fik vi forevist et par Oriental Dwarf Kingfisher af en af park guiderne, som boede i en mindre landsby, vi passerede.

Aftensmadsbuffeten, som atter var en nydelse, blev skyllet ned med den lokale drik Arrak, som Jith havde købt til lejligheden, og selvfølgelig indtaget udendørs under restaurantens halvtag.

Dagens fugl: Black Eagle

Tirsdag 20/1: Tidlig morgenmad og så af sted i tre jeeps ad bumlede veje op til indgangen af parken iført iglesokker.

En af de første fugle, vi stødte på, var den rødlistede og endemiske Ashy-headed Laughingtrush, der har ganske få ynglepladser udenfor regnskoven. Undervejs til fods dukkede fuglene op i grupper. Således kunne vi i et lille område se arter som Sri Lanka Drongo, Spotwinged Thrush, Darkfronted - og Sri Lanka Scimitar Babbler samt den mest spektakulære af dem alle Red-faced Malkoha.

Også Malabar Trogon og mere uanseelige, men endemiske White-faced Starling gjorde lykke.

Ved en lille station, hvor guiderne holdt til, oplevede vi den nok mest berømte fugl på Sri Lanka, nemlig den ligeledes spektakulære Sri Lanka Blue Magpie, der nærmest var håndtamme. De havde vænnet sig til godbidder fra besøgende, og med et par tørre kiks på lommen kunne man få dem på allernærmeste hold. Knap så nemt var ikke det med en mere genert Crimson-backed Goldenback, inden vi vendte om.

Et par af Sri Lanka Junglefowl var som Blue Magpie fotovenlige, hvilket man ikke kan sige om den sky Sri Lanka Spurfowl, som hørtes og sås under nedstigningen.

Forinden fik vi os en overraskelse, da vi igennem lidt uvejsomt terræn fik et kig på et par af Sri Lanka Frogmouth. Hvordan disse park-guider bærer sig ad er gådefuldt, men spore fuglene det kan de, hvilket vi også skulle nyde godt af næste dag. Inden nedturen var der te og kaffe med flot udsigt fra Martins Lodge.

At vi var i et regnskovsområde, fik vi at mærke på tilbageturen, da kraftige regnbyger satte ind.

Dagens fugle: Sri Lanka Blue Magpie og Red-faced Malkoha

Onsdag 21/1: Solen var atter fremme, da vi ved 8tiden nåede indgangen til parken. Iglesokkerne gjorde mere gavn i dag, efter aftenens regnbyger, med større igle-aktivitet som følge deraf.

Gårdsdagens Ashy-headed Laugingtrush kunne atter opleves ved indgangen til parken, hvor et par havde rede med unger. Det var rørende at se onkler og tanter stå i kø for at få lov til at fodre parrets nuttede afkom.

Ellers blev det, udover en samarbejdsvillig Sri Lanka Woodpigeon, til et rart gensyn med flere af parkens beboere, samt en noget mere usamarbejdsvillig Sri Lanka trush, inden vi nåede tilbage til indgangen. Forinden fik vi dog rovfuglebrillerne på, da en Himalayan Buzzard kom glidende i relativ stor højde mobbet af 2 Crested Goshawk.

Ved indgangen fik vi, til vores store overraskelse, en melding om, at det nu gjaldt Serendib Scops Owl, der var fundet af en af parkens utrolige guider. Denne lille sjældenhed blev først opdaget af ornitologen Deepal Warakagoda i Kitulgala i 1995, og først 6 år senere genopdaget i Sinharaja år 2001, hvorefter den er set her regelmæssigt. 

En lettere strabadserende tur, ad stier igennem lav bakket skov og over vandløb, førte os frem til vidunderet, som vi et par stykker af gangen defilerede forbi, som var det dronningens kronjuveler.

På denne formiddagstur fik vi de sidste 3 endemiske fuglearter, af de i alt 33 i hus, hvilket kunne mærkes på en lettet Jith. 

Efter et par timers afslapning på Lodgen var der atter mulighed for en tur til fods i omegnen. Her var det udover Crimson-fronted Barbet især et par af Black-headed Cuckoo-shrike, der stjal opmærksomheden blandt det ellers så fine fjerkræ, inden vi ilede tilbage i tørvejr, og de truende aftenbyger indhentede os.

Dagens fugl: Serendibs Scops Owl


Lotens Sunbird. Lone


Indian Pita. Martin

Torsdag 22/1: Inden morgenmaden samt afgang i en pakket bus kl. 9.30, var der et par morgenfriske deltagere, der sammen med Upali tog på en tidlig morgentur, med blandt andet Indian Pita, Indian Blue Robin og Sri Lanka Spurfowl som fint udbytte.

På vor vej til havet passerede vi adskillige rismarker, hvor vi stoppede et par gange for at kigge på småflokkene af Munia.

Det var en stor kontrast, fra de fredelige regnskove til færdslen på motorvejen undervejs til vores næste hotel, med en pause ved en tankstation med et ligeledes stort center. Ved ankomsten til Hotel Fishermans Bay, som lå direkte ud til havet, var der bryllupsfest med glade dansende gæster. Festen sluttede dog kort efter, og vi blev mødt af et storsmilende personale og en manager, der gerne ville have et gruppebillede sammen med personalet, da vi var de første V.I.P. gæster, som han udtrykte sig.

Fra altanen var der havudsigt til flokke af Greater Crested Tern, White-bellied Sea-eagle, et stort aftentræk af fjordterner samt maleriske fiskerbåde.

Efter en kort aftentur kunne vi nyde en lækker middag med bl. a. en stor fiske- og seafood tallerken.

Dagens Fugl: White-bellied Sea-eagle

Fredag 23/1: Store hvaldag med tidlig afgang i bus fra hotellet kl. 6 mod havnen i Mirissa. Efter billettering og morgenmad stævnede vi ud ved 7tiden. Vejret var perfekt til en tur på havet, med sol, god sigtbarhed samt svag vind.

Af fugle kom Bridled Tern på listen, og flere sås i flokke med Whiskered Terns. En flok jagende Spinner Dolphins tæt på båden var en god begyndelse, og efter flere timers søgen lykkedes det endelig at spotte en ung udgave af Blue Whale, som oven ikøbet dukkede op tæt på båden, alt imens den viste et flot "springvand".

"Badedyrene" blev tilbage ved Mirissa strand, imens vi andre kørte hjem til en fortjent frokostpause.

Kl. 16 kørte vi ud til en nærliggende mindre skov med en ligeledes smal flod. Striated Heron var ny turart her, og kærkomne gentagelser som Lotens Sunbird, Stork-billed Kingfisher og Paradise Flycatcher kom i bogen.

Om aftenen var der dækket op til os, der næsten havde hotellet for os selv, ude på en stor terrasse med udsigt over havet. To kokke stod klar ved grillen, hvor man så kunne vælge imellem fisk, kylling eller bøf med dertil lækkert tilbehør. Hvilken forkælelse!

Den utrættelige Uffe spottede i øvrigt en Brown Hawk Owl under en solo aftentur tidligere. Dagens "fugl": Blue Whale

Lørdag 24/1: Inden afgang var der tid til et gruppebillede med hotellets personale, som virkelig havde serviceret os.

På vej til Tamarind Hotel, beliggende nær lufthavnen, var der tid til et ophold i Galle for bl.a. at studere den gamle kirke og fortet.

En sidste aftentur i hotelområdet, aftensmad samt et par timers søvn gjorde godt, da vi over midnat Søndag 25/1 begav os den sidste vej til lufthavnen og den lange hjemrejse.

         


Blåhval. Foto: Inger

 Fugle og dyreliste

Ceylon Spurfowl (Galloperdix bicalcarata) 2 hørt og set Sinharaja NP

Ceylon Junglefowl (Gallus lafayettii)

10 Sinharaja NP. Enkelte på andre lokaliteter

Indian Peafowl (Pavo cristatus) Påfugl 50 Yala NP, 20 Tissamaharama

Barred Buttonquuail (Turnix suscitator) 1 Yala NP.

Lesser Whistling-duck (Dendrocygna javanica) Set ved de fleste vådområder

Garganey (Anas querquedula) Atlingand

Flokke Yala NP, og Bundala NP

Little Grebe (Tachybaptus ruficollis)Lille lappedykker

2 Bundala NP

Painted Stork (Mycteria leucocephala)

30 Yala NP, 50 Bundala NP, samt i vådområder/rismarker fra bus.

Lesser Adjutant (Leptoptiolos javanicus) 1 Yala NP.

Asian Openbill (Anastomus oscitans) Set adskillige steder. Alm. Kolonier i Yala NP.

Woolly-necked Stork (Ciconia episcopus) Enkelte Yala NP. samt i vådområder fra bus.

Black-headed Ibis (Threskiornis melanocephalus)

Alm. i samtlige vådområder i pæne antal. 150 Bundala NP.

Eurasian Spoonbill (Platalea leucorodia) Skestork

15 Yala NP, 10 Bundala NP,

Black-crowned Night Heron (Nycticorax nycticorax) Nathejre 1 Kandy, 3 Yala NP, 30 Bundala NP. 

Striated Heron (Butorides striata) 2 ved flod nær Hotel Fishermans Bay.

Indian Pond Heron (Ardeola grayii) Alm. Set i de fleste vådområder.

Eastern Cattle Egret (Bubulcus coromandus) Kohejre Meget alm. overalt.

Grey Heron (Ardea cinerea) Fiskehejre Ialt ca. 20 set i vådområder.

Purple Heron (Ardea purpurea) Purpurhejre

Ialt ca. 40 i vådområder

Great Egret (Ardea alba) Sølvhejre Set i de fleste vådområder.

Intermediate Egret (Egretta intermedia) Alm. i de fleste vådområder

Little Egret (Egretta garzetta) Silkehejre Alm. i vådområder.

Yellow Bittern (Ixobrychus sinensis): 1 Bundala NP, 3 Tissamaharama

Black Bittern (Dupetor flavicollis): 1 Bundala NP, 1 Tissamaharama

Spot-billed Pelican (Pelecanus philippensis) Alm. Yala NP og Bundala NP. Ialt ca. 60

Little Cormorant (Phalacrocorax niger) Alm. i alle vådområder

Indian Cormorant (Phalacrocorax fuscicollis) Alm. i de fleste vådområder

Great Cormorant (Phalacrocorax carbo) Mellemskarv 2 Yala NP.

 Oriental Darter (Anhinga melanogaster) Set ved samtlige vådområder

Oriental Honey-buzzard (Pernis ptilorhynchus) Ialt 12 set.

Black-winged Kite (Elanus caeruleuse) Blå glente 2 undervejs fra Horton Plain

Black Kite (Milvus migrans) Sort glente 1 undervejs til Nuwarra Eliya

Brahminy Kite (Haliastur indus)

Ialt ca. 40 set

White-bellied Sea Eagle (Haliaeetus leucogaster) Ialt 7 set 

Grey-headed Fish Eagle (Ichthyophaga ichthyaetus) 2 Yala NP.

Crested Serpent Eagle (Spilornis cheela)

Ialt 7 set

Shikra (Accipiter badius)

4 set

Indian Black Eagle (Ictinaetus malayensis)

Ialt 8 set

Changeable Hawk-Eagle/ Crested. (Spizaetus cirrhatus) Ialt 6 set heraf 2 Yala NP.

Crested Goshawk (Accipiter trivirgatus layardi) 1 Kandy, 2 Sinharaja NP. 1Horton Plains

Himalayan Buzzard (Buteo burmanicus) 1 Sinharaja NP.

Osprey (Pandion haliaetus) 1 Bundala NP.

White-breasted Waterhen (Amaurornis phoenicurus)

Alm. i vådområder

Purple Swamphen (Porphyrio porphyrio) Alm. i vådområder

Common Moorhen (Gallinula chloropus) Rørhøne Enkelte set Tissamaharama og Bundala NP.

Eurasion Coot (Fulica atra atra) Blishøne 1 Bundala NP.

Great Thick-knee (Esacus recurvirostris) 6 Yala NP, 8 Bundala NP,

Indian Thick-knee (Burhinus indicus) 4 Yala NP. 2 Bundala NP.

Black-winged Stilt (Himantopus himantopus) Stylteløber Alm. i vådområder 250 Yala NP.

Yellow-wattled Lapwing (Vanellus malabaricus) 4 Yala NP,

Red-wattled Lapwing (Vanellus indicus) Meget alm.

Pacific Golden Plover (Pluvialis fulva) Enkelte set i de fleste vådområder

Grey Plover (Pluvialis squatarola)Strandhjejle

3 Bundala NP

Little Ringed Plover (Charadrius dubius) Lille præstekrave 4 Yala NP, 2 Bundala NP

Kentish Plover (Charadrius alexandrinus) Hvidbrystet præstekrave 50 Yala NP. 30 Bundala NP

Lesser Sand Plover (Charadrius mongolus) Mongolsk præstekrave 300 Yala NP. 80 Bundala NP 

Greater Sandplover (Charadrius leschenaultii) Ørken præstekrave 3 Yala NP

Pheasant-tailed Jacana (Hydrophasianus chirurgus)

Alm. i samtlige vådområder

Pintail Snipe (Gallinago stenura) Sibirisk Bekkasin 3 Yala NP, 5 Bundala NP.

Black-tailed Godwit (Limosa limosa) Stor Kobbersneppe

10 Yala NP, 350 Bundala NP,

Common Redshank (Tringa totanus) Rødben Talrig i de fleste vådområder 150 Bundala NP.

Marsh Sandpiper (Tringa stagnatilis) Damklire

Enkelte i de fleste vådområder 60 Bundala NP,

Common Greenshank (Tringa nebularia) Hvidklire 1 nær Nuwara Eliya, 2 Bundala NP:

Green Sandpiper (Tringa ochropus) Svaleklire 2 Yala NP, 1 Bundala NP.

Wood Sandpiper (Tringa glareola) Tinksmed Alm. i de fleste vådområder

Common Sandpiper (Actitis hypoleucos) Mudderklire Enkelte i de fleste vådområder 8 Victoria Park.

Ruddy Turnstone (Arenaria interpres) Stenvender 1 Bundala NP

Little Stint (Calidris minuta) Dværgryle

1200 Yala NP, 100 Bundala NP

Curlew Sandpiper (Calidris ferruginea) Krumnæbbet ryle 150 Yala NP, 30 Bundala NP

Eurasian Curlew (Numenius arquata orientalis) Storspove

2 Bundala NP

Ruff (Philomachus pugnax) Brushane 2 Bundala NP.

Gull-billed Tern (Sterna nilotica) Sandterne Alm. ved vådområder og på havet

Caspian Tern (Sterna caspia) Rovterne 4 Yala NP, 30 Bundala NP,

Greater Crested Tern (Sterna bergii)

10 Bundala NP, 16 ud for Fishermans Bay Hotel.

Common Tern (Sterna hirundo) Fjordterne

Flere større flokke over havet samt enkelte i vådområder

Little Tern (Sterna albifrons) Dværgterne 2 Yala NP, 4 Bundala NP,

Bridled Tern (Sterna anaethetus) Brilleterne

15 sejltur fra Mirissa,

Whiskered Tern (Chlidonias hybrida) Hvidskægget terne Meget alm. i store antal i samtlige vådområder

White-winged Tern (Chlidonias leucopterus) Hvidvinget terne

15 Yala NP. enkelte i andre vådområder

Rock Dove (Columba livia) Klippedue Alm. som tamdue

Sri Lanka Woodpigeon (Columba torringtoniae) 3 hørt synge Horton Plains, 2 set Sinharaja NP.

Spotted Dove (Streptopelia chinensis) Meget alm.

Emerald Dove (Chalcophaps indica)

Enkelte Kitulgala, 15 Sinharaja NP, 

Orange-breasted Green Pigeon (Treron bicinctus) 8 Yala NP,

Sri Lanka Green Pigeon (Treron pompadora) Alm. i de fleste skovområder

Green Imperial Pigeon (Ducula aenea) Alm.

Sri Lankan Hanging Parrot (Loriculus beryllinus) Alm.

Alexandrine Parakeet (Psittacula eupatria) Ret alm. i højlandet

Rose-ringed Parakeet (Psittacula krameri) Alm. i lavlandet

Layard's Parakeet (Psittacula calthorpae) Enkelte Kithulgala, 12 Sinharaja NP,

Jacobin Cuckoo (Clamator jacobinus) 2 Yala NP, 1 Bondala NP.

Grey-bellied Cuckoo (Cacomantis passerinus) 2 Yala NP, 2 Bondala NP.

Asian Koel (Eudynamys scolopaceus) Ret alm.

Blue-faced Malkoha (Rhopodytes viridirostris) 2 Yala NP,

Sirkeer Malkoha (Taccocua leschenaultii) 4 Yala NP.

Red-faced Malkoha (Phaenicophaeus pyrrhocephalus) 4 Sinharaja NP,

Greater/Southern Coucal (Centropus sinensis) Alm.

Green-billed Coucal (Centropus chlororhynchos) 2 Kitulgala, 3 Sinharaja NP

Serendib Scops Owl (Otus thilohoffmanni)

1 Sinharaja NP

Chestnut-backed Owlet (Glaucidium castanonotum) 2 Kithulgala

Jungle Owlet (Glaucidium radiatum) 1 Tissamaharama

Collared Scops-owl (Otus bakkamoena) 1 Tissamaharama landsby

Brown Fish Owl (Ketupa zeylonensis) 1 Tissamaharama

Brown Wood Owl (Strix leptogrammica) 2 (par) Surrey Bird Sanctuary

Brown Hawk Owl (Ninox scutalata hirsuta)

1 nær Fishermans Bay Hotel (Uffe)

Sri Lankan Frogmouth (Batrachostomus moniliger) 2 (par) Sinharaja NP

Brown-backed Needletail (Hirundapus giganteus)

5 omegn af Kitulgala

Indian Swiftlet (Aerodramus unicolor) Alm.

Asian Palm Swift (Cypsiurus balasiensis) Alm.

Little Swift (Apus affinis) Ret alm.

Crested Treeswift (Hemiprocne coronata) 12 Yala NP, 4 Tissamaharama

Malabar Trogon (Harpactes fasciatus) 2 Sinharaja NP (han og hun)

Indian Roller (Coracias benghalensis) Enkelte i det åbne land. 12 noteret.

Stork-billed Kingfisher (Pelargopsis capensis)

2 Kitulgala, 1 Tissamaharama Wetland, 1 Sinharaja og 1 lille flod Mirissa området.

White-throated Kingfisher (Halcyon smyrnensis) Smyrna isfugl Meget alm.

Common Kingfisher (Alcedo atthis) Isfugl Alm.

Pied Kingfisher (Ceryle rudis) Gråfisker 2 Bundala NP. Enkelte set fra bussen.

Green Bee-eater (Merops orientalis) Alm. i lavlandet

Blue-tailed Bee-eater (Merops philippinus)

Den almindeligste af biæderne set adskillige steder

Chestnut-headed Bee-eater (Merops leschenaulti)

1 Udawatta Kelle forest reserve, 2 Kitulgala

Common Hoopoe (Upupa epops) Hærfugl 3 Yala NP, 1 i åbent landskab fra bussen

Sri Lanka Grey Hornbill (Ocyceros gingalensis)

Familie i Kutulgala samt ved Kitulgala Resthouse. Enkelte andre steder

Malabar Pied Hornbill (Anthracoceros coronatus) 12 Yala NP.

Brown-headed Barbet (Megalaima zeylanica)  Ret alm.

Yellow-fronted Barbet (Megalaima flavifrons) Ret alm. i bl.a. Kitulgala og Sinharaja NP.

Sri Lanka Small Barbet (Megalaima rubricapillus) 1 Surrey Bird Sanctuary, 2 Sinharaja NP.

Coppersmith Barbet (Megalaima haemacephala)

2 Yala NP samt 3 noteret

Lesser Goldenback/Black-rumped Flameback (Dinopium benghalense) Ialt 8 noteret fra skovområder

Crimson-backed Goldenback/Flameback (Chrysocolaptes stricklandii) 2 Sinharaja NP

Lesser Yellownape (Picus chlorophus wellsi) 1 Kitulgala

Yellow-crowned Woodpecker (Dendrocopos mahrattensis) 2 Yala NP

White-naped Flameback (Chrysocolaptes festivus tantus)

1 Tissamaharama

Indian Pitta (Pitta brachyura)

1 Udawatta Kele forest reserve, 2 Kitulgala, 1 Vicoria Park, 1 Sinharaja

Sri Lanka Woodshrike (Tephrodornis pondicerianus) 6 Yala NP

Ashy Woodswallow (Artamus fuscus) 2 Bundala NP, 10 Tissamaharama

Common Iora (Aegithina tiphia)

Alm.

Black-headed Cuckoo-shrike (Coracina melanoptera) 2 Sinharaja,

Small Minivet (Pericrocotus cinnamomeus) 2 Tissamaharama Wetland,

Orange/Scarlet Minivet (Pericrocotus flammeus) Ret alm. ca. 10 noteret 

Bar-winged Flycatcher-shrike (Hemipus picatus)

2 Udawatta Kelle forest reserve, 2 Kithugala, 4 Yala NP

Brown Shrike (Lanius cristatus) Alm.

Indian Golden Oriole (Oriolus kundoo) 1 Kitulgala, 1 Sinharaja NP.

Black-hooded Oriole (Oriolus xanthornus) Alm.

White-bellied Drongo (Dicrurus caerulescens) Forbavsende alm.

Sri Lanka Crested Drongo (Dicrurus lophorinus) 2 Kitulgala, 2 Sinharaja NP

White-browed Fantail (Rhipidura aureola) 4 Yala NP, 2 Bundala NP.

Black-naped Monarch (Hypothymis azurea) 1 Surrey Bird Sanctuary, 2 Sinharaja NP

Asian Paradise-flycatcher (Terpsiphone paradisi) Enkelte set på de fleste lokaliteter. Lyse form flest.

Sri Lanka Blue Magpie (Urocissa ornata) 8 Sinharaja NP,

House Crow (Corvus splendens) Meget alm.

Large-billed Crow/Jungle Crow (Corvus macrorhynchos) Alm.

Great Tit (Parus major) Musvit

Enkelte set, mere grå end "vores musvit"

Barn Swallow (Hirundo rustica) Landsvale Alm.

Hill Swallow (Hirundo domicola) 7 Horton Plains

Sri Lanka Swallow (Hirundo hyperythra)

5 Kitulga, flere flokke fra bus i fart

Jerdon's Bushlark (Mirafra affinis) 10 Yala NP

Oriental Skylark (Alauda gulgula)

2 i lavlandet ved restaurant besøg

Ashy-crowned Sparrow-Lark (Eremopterix griseus) 4 Yala NP 

Zitting Cisticola (Cisticola juncidis) Cistussanger Alm. i åbne områder. Flest Horton Plains.

Plain Prinia (Prinia inornata)

Alm. i det åbne lavland

Common Tailerbird (Orthotomus sutorius) Alm. mest hørt

Black-capped Bulbul (Pycnonotus melanicterus)

10 Kitulgala, 15 Sinharaja NP

Red-vented Bulbul (Pycnonotus cafer) Meget alm.

White-browed Bulbul (Pycnonotus luteolus) Kun 5 noteret

Yellow-eared Bulbul (Pycnonotus penicillatus) 6 Victoria Park, ca. 10 Horton Plains

Yellow-browed Bulbul (Acritillas indica) Enkelte Kitulgala samt Sinharaja NP,

Black Bulbul (Hypsipetes leucocephalus) Alm. i NParkerne

Sri Lanka Bush Warbler (Elaphrornis palliseri)

2 Horton Plains, 1 i skovområde nær Nuwara Eliya

Clamorous Reed Warbler (Acrocephalus stentoreus) 8 Bundala NP,

Blyth's Reed Warbler (Acrocephalus dumetorum) Buskrørsanger

Flere hørt, få set bl.a. Victoria Park

Green Warbler (Phylloscopus nitidus)

Adskillige hørt i skovområder, få set

Large-billed Leaf Warbler (Phylloscopus magnirostris) 3 Sinharaja NP,

Brown-capped Babbler (Pellorneum fuscocapillus) 2 Kitulgala, 2 Sinharaja NP.

Sri Lanka Scimitar Babbler ( Pomatorhinus  melanurus )

2 Udawatta Kelle forest reserve, 4 Sinharaja NP, 2 Victoria Park          

Dark-fronted Babbler (Rhopocichla atriceps)

5 Kithulgala, 10 Sinharaja NP,

Orange-billed Babbler (Turdoides rufescens)

10 Kitulgala, 20 Sinharaja NP, 25-26/1 5 Kithulgala, 6 Horton Plains

Yellow-billed Babbler (Turdoides affinis)

Alm. i flokke også set fra bus i flok

Ashy-headed Laughingthrush (Garrulax cinereifrons) 8 Sinharaja NP,

Oriental White-eye (Zosterops palpebrosus) Alm.

Sri Lanka White-eye (Zosterops ceylonensis)

15 Horton Plains, 10 Nuwara Eliya/Victoria Park

Velvet-fronted Nuthatch (Sitta frontalis)

2 Udawatta Kelle forest reserve, 2 Victoria Park, 1 Sinharaja NP, 3 Hortons Plains

Lesser Hill Myna (Gracula indica) Set i de fleste skovområder

Sri Lanka Hill Myna (Gracula ptilogenys) 10 Sinharaja NP, 

Common Myna (Acridotheres tristis) Meget alm.

White-faced Starling (Sturnus albofrontatus)

4 Sinharaja NP

Rosenstær (Sturnus roseus)

1 Yala NP

Sri Lanka Whistling Thrush (Myophonus blighi)

1 i skovområde nær Nuwara Eliya,

Pied Thrush (Zoothera wardii)

1 han Victoria Park

Spot-winged Thrush (Zoothera spiloptera)

1 Kithulgala, 3 Sinharaja NP, 2 Horton Plains

Sri Lanka Scaly Thrush (Zoothera imbricata)

1 Sinharaja NP

Indian Blackbird (Turdus simillimus) 3 Horton Plains

Indian Blue Robin (Luscinia brunnea)

1 hun Horton Plains, 1 hun Victoria Park, 1 han Sinharaja NP

Oriental Magpie-Robin (Copsychus saularis) Alm. Både i byområde og skov

Indian Robin (Saxicoloides fulicatus)

I alt 8 noteret i forskellige biotoper

Pied Bushchat (Saxicola caprata)

3 Nuwara Eliya, 7 Horton Plains,

Asian Brown Flycatcher (Muscicapa dauurica) Enkelte noteret fra samtlige skovområder

Brown-breasted Flycatcher (Muscicapa muttui) Som ovenstående

Kashmir Flycatcher (Ficedula subrubra)

2 hun ved skovområde nær Nuwara Eliya, 1 han Victoria Park

Dull Blue Flycatcher (Eumyias sordidus)

4 Horton Plains, 2 ved skovområde nærNuwara Eliya,

Tickell's Blue Flycatcher (Cyornis tickelliae)

4 Kitulgala, 6 Sinharaja NP. Fleste hørt syngende

Grey-headed Canary-Flycatcher (Culicicapa ceylonensis) 2 ved skovområde nær Nuwara Eliya, 7 Horton Plains

Jerdons/Blue-winged Leafbird (Chloropsis cochinchinensis)

4 Kithulgala, 2 Sinharaja NP, 1 Tissamaharama

Golden-fronted Leafbird (Chloropsis aurifrons) 1 Kandy, 2 Kitulgala, 3 Sinharaja NP,

Legge's Flowerpecker (Dicaeum vincens)

2 Kitulgala, 4 Sinharaja NP,

Pale-billed Flowerpecker (Dicaeum erythrorhynchos) Alm.

Purple-rumped Sunbird (Leptocoma zeylonica)

Almindeligste solfugl i lavland og skove

Purple Sunbird (Cinnyris asiaticus) 10 Yala NP, 6 Bundala NP,

Loten's Sunbird (Cinnyris lotenius)

Ret alm. både i høj- og lavland 12 noteret

House Sparrow (Passer domesticus) Gråspurv Ret alm.

Baya Weaver (Ploceus philippinus) Koloni i Tissamaharama Wetland og Yala NP.

White-rumped Munia (Lonchura striata) Set i småflokke på de fleste lokaliteter

Scaly-breasted Munia (Lonchura punctulata) Som ovenstående, ofte i rismarker

Tricoloured/Black-headed Munia (Lonchura malacca)

2 nær Horton Plains, 4 Tissamaharama

Forest Wagtail (Dendronanthus indicus)

5 Victoria Park

Yellow Wagtail (Motacilla flava) Gul vipstjert 1 på vej fra Kandy

Grey Wagtail (Motacilla cinerea) Bjergvipstjert Set på de fleste lokaliteter, især ved vandløb

Richard's Pipit (Anthus richardi) Storpiber 1 Yala NP

Paddyfield Pipit (Anthus rufulus)

5 Horton Plains, 15 Yala NP, 2 Victoria Park, 10 Bundala NP


Crimson-backed Flameback. Lone


Scaly-breasted Munia. Inger        

                                                     


Serendibs Scops Owl. Turens absolut største sjældenhed og clou.
Martin                                     

Pattedyr:

Blue Whale (Baleaenoptera musculus) 1 havet ud for Mirissa,

Spinner Dolphin (Stenella longirostris) 50 havet ud for Mirissa,

Leopard (Panthera pardus kotiya)

2 - 3 Yala NP,

Purple-faced Leaf Monkey (Rachypithecus vetulus. Southern race) 10 Sinharaja NP

Bear Monkey (T.v. monticola Highland race) 10 Horton Plains,

Toque Monkey/Macaque (Macaca sinica) 2 underarter set Highland race og Drylowland race 30 Kandy, 20 Yala NP, 10 Bundala NP,

Hanuman eller Grey Langur (Semnopithecus priam) 25 Yala NP, 30 Bundala NP,

Golden eller Black- backed Sjackal (Canis aureus) 2 Yala NP

Black-naped Hare (Lepus nigricollis) 1 Horton Plains

Brown Mongoose (Herpestes fuscus) 2 Horton Plains,

Ruddy Mongoose (Herpestes smithii) 5 Yala NP, 1 Sinharaja NP,

Sambar Deer (Cervus unicolor) 4 Horton Plains, 3 Yala NP,

Spotted Deer (Cervus axis) 40 Yala NP,

Wild Pig (Sus scrofa)

10 Yala NP,

Indian Water Buffalo (Bubalus bubalis) 15 Yala NP,

Asian Elephant (Elephas maximus) 7 Yala NP,

Palm Squirrel (Funambulus palmarum) Alm

Dusky-striped Squirrel (Funambulus sublineatus) 2 skov nær Nuwara Eliya, 2 Sinharaja NP.

Giant Squirrel (Ratufa macroura)

 1 Kitulgala, 4 Sinharaja NP,


Leopard. Martin


Elephant. John


Indian Flying Fox (Pteropus gigantus)

1000 Tissamaharama

Krybdyr

Water Monitor (Varanus salvator)

Set flere steder flest Yala NP og Bundala NP

Land monitor (Varanus bengalensis)

2 Yala NP, 

Mugger/Marsh Crocodile (Crocodylus palustris)

6 Yala NP, 3 Bundala NP, 2 Tissamaharama

Star Tortoise (Geochelone elegans)

1 Tissamaharama

Green pit Viper                                                 

1 Sinharaja NP.

 


Crocodile


Land Monitor

                                           

Common Garden Lizard (Calotes versicolour) Kitulgala mm.

Green Garden Lizard (Calotes Calotes) Kitulgala, Sinharaja

Hump Nosed Lizard (Lyriocephalus scutatus)

1 Sinharaja

Dagsommerfugle  

Bredpander

     Bredpande sp.

Svalehaler

     The Common Birdwing

     The Crimson Rose

     The Blue Mormon

     The Tailed Jay

     The Common Rose

Monarksommerfugle

     The Ceylon Tree Nymph

     The Plain Tiger

Hvidvinger

     The Psyche

     The Common Jezebel

     The Three-spot Grass Yellow

Takvinger

     The Chocolate Soldier

     The Common Leopard

Randøjer

     The Common Bushbrown

     The White Four-ring

Busksommerfugle  

      The Peacock Royal

   

      


Sri Lanka Tree Nymph


The Blue Mormon

Author/s of the report: 
John Speich

Country:

Group size: 
14
Tour Guide: 
Prasanjith Caldera, Upali Nissanka